Forretningsbetingelser

  • Standard timepris

    Min standard timepris er 1.025,- Dkk ekskl. moms

    Timeprisen justeres 1. oktober 2024

    Rabat

    NGO’er, kunstnere, kunsthåndværkere, virksomheder der beskæftiger sig med biodiversitet, permakultur eller regenerativt jordbrug og andre virksomheder, som udmærker sig ved at tage socialt ansvar får automatisk 10% rabat på alle typer opgaver.

    “Klippekort“ Rabat

    Hvis I forudbestiller 10, 25 eller 50 timer og er ok med at blive forudfaktureret, kan jeg til gengæld tilbyde en rabat på hhv. 10%, 12,5% eller 15% på hele ordren.

    “Klippekortet” er gyldigt 12 mdr. frem fra fakturadato og kan anvendes til alle mine services - Det egner sig også godt til ad hoc Mailchimp support: Til de gange hvor I har brug for en “livline” for at komme videre med jeres nyhedsbrev eller andet Mailchimp-relateret

  • Hvis I har en haste-opgave, hvor den ønskede deadline betyder, at jeg skal påbegynde opgaven i løbet af 48 timer fra forespørgslen landede i min indbakke, kommer der et tillæg på 100% på hele opgaven, medmindre vi har aftalt andet.

    Jeg sørger naturligvis for at informere jer om dette, inden jeg påbegynder opgaven, så I har mulighed for at vælge en senere leverancedato og dermed undgå tillægget.

    Haste-opgaver indebærer nemlig, at jeg fejer alle mine andre planer af bordet og prioriterer jeres opgave over alt andet og dette medfører ofte ekstra aften- eller weekend-arbejde for mig.

    Ovenstående gælder også hvis en bestemt deadline skal overholdes på trods af, at opgaven har ændret sig undervejs eller rykket tidsmæssigt så den indebærer mere arbejde - eller arbejde på andre datoer - i forhold til den oprindelige opgavebeskrivelse / projektplan.

  • Hvis jeres opgave indebærer, at jeg skal arbejde i tidsrummet 17:00 - 22:00, på helligdage eller i weekender kommer der et tillæg på 50% på de timer, som skal leveres på de ovenfor nævnte skæve tidspunkter.

  • Jeg fakturerer pr. påbegyndte 15 minutter.

    Hvad fakturerer jeg for?

    Ud over tid anvendt på selve opgaven / workshopen, fakturerer jeg også for tid anvendt på møder, korrespondance og evt. koordinering med andre leverandører / samarbejdspartnere.

    Transport-tillæg

    Møder, undervisning, rådgivning etc. som foregår andre steder end i Roskilde eller Lejre pålægges et transport-tillæg på 3,73 kr./km

  • Jeg har stor forståelse for, at planer kan ændre sig og at uforudsete ting sker. 

    Gratis aflysning helt frem til 3 hverdage før:

    • I kan frit aflyse møder, telefon-møder, opgaver eller workshops helt frem til 3 hverdage før opgaven skal påbegyndes. 

    Herefter faktureres aflyste opgaver og aftaler således:

    • Timer, der allerede er blevet brugt på opgaven (omfatter også forberedelse til workshop / oplæg), faktureres med 100% af timeprisen.

    • Timer, der endnu ikke er brugt, men som var reserveret til opgaven, faktureres med 50% af timeprisen.

  • I skal selv sikre jer, at de valg I træffer, og at det I gør, ikke er i strid med loven.

    Jeg kan ikke drages til ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af mit arbejde, sparring eller rådgivning.

    For eksempel skal I selv tjekke, at de abonnenter, I udsender nyhedsbreve til, har givet den påkrævede tilladelse og at I overholder GDPR- samt Markedsføringsregler og love.

    Det er også jeres eget ansvar at sikre jer, at tekster, links, emnefelter, modtagerlister, segmenter, udsendelses-tidspunkter, mailadresser, telefonnumre, etc. er korrekte og at navne m.m. er stavet korrekt.

    Jeg vil dog altid gøre mit aller ypperste for at løse opgaver korrekt, til tiden og på bedste vis. Det giver mig nemlig stor glæde og personlig stolthed at gøre mit arbejde godt, at levere et godt resultat og se glæden hos mine kunder, når de lykkes med deres projekter og når deres mål.

  • Kontortid alle hverdage

    I kan kontakte mig via tlf. eller mail alle hverdage 9:30 - 15:00.

    Hvis jeg er i møde eller ude at undervise, er I meget velkommen til at lægge en besked eller sende en sms, så ringer jeg tilbage asap!

    Det er lettest at nå mig via mail. Jeg svarer i løbet af maks. 24 hverdagstimer - medmindre jeg er på ferie eller på anden måde er forhindret i at tjekke og besvare din besked.

    Ferie

    Når jeg endelig tager afsted på ferie, vil der være oprettet feriesvar på min mail og telefonsvarer - så du hurtigt kan få information om, hvornår jeg er til at få fat på igen :-)

    Jeg holder fri weekend samt helligdage (og er ikke til at få fat på) medmindre vi har aftalt andet.